Hoste er et symptom – som skal udredes korrekt

Der har i den senere tid været talt en del i pressen om, at antibiotikaforbruget i Danmark skal ned. Jeg kan kun være enig. Der bliver udskrevet rigtig meget antibiotika i dag, langt størsteparten bliver udskrevet udenfor sygehusregi, 90 % drejer det sig om.

Det er også ret nemt at udstyre patienten med en recept på antibiotika. Konsultationstiden er meget begrænset, så det er en umulighed at nå at undersøge patienten omhyggeligt og vurdere om antibiotika er på sin plads i den konkrete situation.

Mange voksne med hoste får udskrevet recept efter recept. Men hvis man ikke er alvorligt lungesyg, som f.eks. KOL med svært nedsat lungefunktion, har immundefekter eller på anden vis er i fare hvis man får en infektion, ja så er antibiotika ikke førstevalgspræparat og må aldrig blive det.

Sofie havde igennem flere af år haft hosteepisoder der kom og gik. Specielt ved forkølelser kunne hosten være voldsom og det var også her der kunne være rigelige mængder slim. Gult slim. Sofie kendte det kun alt for godt. Når forkølelsen slog ned, så vidste hun at der gik ca. 5-6 uger før hun atter var på benene igen. Mange gange havde hun været ved egen læge med problemet. Mange gange havde infektionstallene været normale og mange gange havde også røntgenbilledet af lungerne været normalt. Bronkitis havde lægen kaldt det, og det skulle gå over af sig selv.

Ingen havde undret sig over hvorfor Sofie havde disse bronkitistilfælde. Hun havde aldrig røget tobak. Havde ikke været udsat for skadelige stoffer på sit arbejde, var sund og rask. Godt nok havde både Sofies mor og hendes 3 mostre også altid hostet på samme måde, men det var Sofie ikke blevet spurgt om, så hun tænkte ikke der var en sammenhæng her.

Denne gang ville hosten dog ikke gå væk igen. Hun havde haft sin forkølelse omkring november måned, og havde hostet siden. Hun havde været ved læge utallige gange uden at man havde fundet årsagen. Røntgen var fortsat normalt, blodprøverne var fine, men Sofie hostede fortsat og nu var hun også blevet ”utæt” af det. Hun kunne ikke længere holde på vandet når hun hostede og måtte gå med bind. Hun havde isoleret sig derhjemme. Ville ikke gå nogen steder, for hun skulle altid have skiftetøj med. Når hosteanfaldene startede tømte Sofies urinblære sig.

Lægen var efterhånden nødt til at gøre noget andet end det der hidtil var gjort. Så der blev udskrevet antibiotika på mistanke om en atypisk lungebetændelse. Det hjalp kortvarigt på hosten, så Sofie fik en ny antibiotikakur. Det gentog sig. Men hosten kom hver gang igen.

Endelig fik Sofie også lavet en lungefunktionsundersøgelse. Den første nogensinde. Hun syntes det havde været svært at lave testen og også her havde hun tisset i bukserne. Men testen var normal. Så lægen havde sagt, at der ikke var mere at gøre, og at hun måtte affinde sig med at ”sådan var det for hende”.

Sofies mand var efterhånden også påvirket af Sofies hoste. Han sov ikke længere sammen med Sofie. Deres voksne børn var også trætte af at høre på Sofies hoste og ved sidste familiekomsammen var det da også blevet sagt, at nu måtte der gøres noget. Sofie måtte ses af en specialist. Så Sofie blev først sendt til øre-næse-halslæge. Hun kunne ikke se noget unormalt. Så blev hun sendt til en specialist der lavede kikkertundersøgelse af mavesækken, for det er kendt at for meget mavesyre kan give hoste. Heller ikke dette gav noget resultat.

Og nu sad Sofie så hos mig. Sidste udvej, havde lægen sagt til hende, og ikke givet hende store forventninger til at resultatet skulle være anderledes end hidtil.

Men det var anderledes. Sofies lungefunktion så umiddelbart fin ud, men ved testen efter inhalationsmedicin var der stor stigning i hendes test. Tallene var ganske anderledes end ved egen læge. Godt nok er det sådan at astma opfører sig – normal lungefunktion i perioder, nedsat i andre, men tallene som var opgivet fra egen læge var helt misvisende. Testen var simpelthen ikke korrekt udført og den der havde tolket tallene havde ikke haft den tilstrækkelig viden til at gennemskue dette.

Sofies astma er nu velbehandlet. Hun får en lille dosis inhalationsmedicin, har det godt, og er for længst afsluttet tilbage til egen læge. Hosten er helt væk. Men forud for dette gik i alt 4 styk røntgenbilleder af lungerne (alle normale). 10 gange blodprøver, alle normale. 1 besøg ved øre-næse-halslæge. 2 besøg ved mavetarmspecialist. Første gang samtale, anden gang kikkertundersøgelse. Og i alt 8 forskellige slags antibiotikakure.

Der er flere moraler at udlede af Sofies forløb:

1). Ja, sundhedsministeren har ret. Antibiotika skal gives med omtanke.

2). Hoste er et symptom på at noget ikke er som det skal være.

3). Udredning af hoste hører hjemme ved en speciallæge i lungemedicin, hvis ikke egen læge hurtigt finder årsagen.

4). Lungefunktionstests er intet værd hvis ikke den der laver dem både ved hvordan de skal udføres og hvordan man læser tallene.

Og så har jeg slet ikke sagt noget om hvad det har kostet for samfundet at nå i mål med Sofies hoste og få stillet astmadiagnosen.

  • Utallige besøg ved egen læge
  • 4 stk. røntgenbilleder af lungerne
  • 1 besøg ved ørenæsehalslægen
  • 2 besøg ved mavetarmspecialisten, heraf en kikkertundersøgelse ved andet besøg
  • 10 gange blodprøver
  • 8 forskellige antibiotikakure
  • Hertil kommer Sofies forbrug af bleer/bind og mange, mange gange vask af tøj

Sofie fik ikke antibiotika hos mig, så resistens for bakterier behøver vi ikke være bange for.

Og besøgene hos mig har max kostet regionen ialt kr. 3000,00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *