Det koster kassen at overse KOL – også for KOL-patienten

Jens sad i stolen overfor mig og stirrede mig direkte i øjnene. Med megen besvær havde han fået sat sig i stolen. Åndenøden var slem for ham, det var hans hoste og meget rigelige produktion af slim også. Slim som man tydeligt kunne høre i luftvejene, og som han ikke kunne få hostet op. Bentøjet var heller ikke hvad det havde været. Slidgigten i hofter og knæ var taget til i de senere år, hvilket gjorde at han havde svært ved at gå, rejse sig og sætte sig, så stokken var blevet skiftet ud med en rollator. Hans egen læge havde sendt ham til træning for hans slidgigt, men det var en umulighed for ham, for hans luftveje begrænsede hans fysiske formåen.

Jens var efterhånden blevet 76 år gammel, havde nydt sit otium i fulde drag, været meget glad for hans arbejde tidligere i livet, han havde været folkeskolelærer og havde nydt den tid: ”Det var dengang børn kunne opføre sig ordentligt i skolen”, sagde han og kluklo. Vi havde med det samme en fin kemi, jeg tror vi begge følte os godt tilpas i hinandens selskab.

Han havde i nu næsten 2 år døjet med hoste og masser af slim, og åndenøden var også blevet værre. Han havde været hos egen læge masser af gange, som havde sendt ham til en hele række undersøgelser. Røntgenbilledet af lungerne så fint ud, ingen tegn til infektion, forstørret hjerte eller forandringer der kunne tyde på kræft. Hjerteundersøgelsen på sygehuset havde også set fin ud, hjertet var stærkt som en bjørns. Men Jens havde det ikke godt og han var begyndt at tabe sig. 6 kg var der efterhånden røget af, så han måtte have seler på for at holde bukserne oppe.

For 1,5 år siden havde der pludselig været blod i hans opspyt. Både Jens og hans hustru blev meget forskrækkede og kontaktede straks deres egen læge. Så Jens blev henvist til kræftpakken. I løbet af 2 hverdage var han i gang med udredningen på en lungemedicinsk afdeling. CT-skanningen viste ikke nogen kræftsvulst. Den viste kroniske forandringer, rigeligt med slim, og det der hedder emfysem, altså for store lunger. Forventeligt når man har røget 5-6 cigarer dagligt i 50 år, det svarer til at ryge 25-30 cigaretter dagligt. Pga blod i opspyttet blev der også foretaget en kikkertundersøgelse af lungerne = en bronkoskopi. Den viste masser af betændelsesagtigt slim, som blev suget op og noget af det sendt til undersøgelse. Der var bakterier i og Jens fik antibiotika. Og han blev afsluttet fra lungemedicinsk afdeling. Med besked om at der ikke var fundet kræft, men bakterier, og infektion i luftvejene er og bliver den hyppigste årsag til blod i opspyttet. Jens og hans hustru var lettede over beskeden, men hvad var diagnosen så?

Gennem det kommende år gik Jens lidt ud og ind af sygehuset. Ofte fik han infektion i luftvejene, blev indlagt og fik antibiotika direkte i en blodåre. Så snart infektionstallene faldt blev han udskrevet og skulle så afslutte antibiotikakuren med tabletter i hjemmet.

Jens var grundigt træt af ikke at vide hvad han fejlede. Han havde selv sat sit cigarforbrug ned til 1-2 dagligt, og han var begyndt at få fløde på sin øllebrød, men lige lidt hjalp det. Han var træt, havde åndenød, og havde efterhånden fået antibiotika 5-6 gange igennem det seneste år. Så nu havde Jens forlangt at få en diagnose. Det var derfor han sad og stirrede på mig. ”Jeg går ikke førend du fortæller mig hvad jeg fejler” sagde han.

Så lavede vi en lungefunktionsundersøgelse på ham. Den første han nogensinde havde fået lavet! Egen læge havde ikke lavet nogen, det havde man heller ikke på lungemedicinsk afdeling. Lungemedicinerne havde undersøgt om han havde kræft, og da han ikke havde det var han blevet afsluttet. Lungefunktionen var svært nedsat. Den lå på 45 %. Jens havde svær KOL. Det forklarede alle symptomer. Vi fik iværksat behandling med inhalationsmedicin, PEP-fløjte blev udleveret og Jens blev rådet til at lægge de sidste cigarer på hylden.

Og hvad vil jeg så fortælle med denne historie?

Jeg vil fortælle at vi skal passe på at vi ikke kommer til at overse skoven for bare træer, som man kalder det. Havde man lavet en lungefunktionsundersøgelse langt tidligere, så havde man haft diagnosen, måske endda for mange år siden, for Jens havde jo røget i mange år før han blev syg. Og KOL kan erkendes langt tidligere bare man undersøger for det. Og man kan iværksætte medicinsk behandling, som har forebyggende effekt, samt hjælpe patienterne med at stoppe med at ryge.
Jeg vil fortælle at vi i sundhedsvæsenet bruger enorme beløb på undersøgelser der er unødvendige. Hvad koster hjerteundersøgelsen ikke? Kr. 50.000, måske endda kr. 100.000, for der var både blevet lavet ultralydsundersøgelse af hjertet, en hjerte-CT-skanning og en undersøgelse af hjertets kranspulsårer. Hvad koster en CT-skanning i lungemedicinsk regi? Kr. 10.000? Og hvad med bronkoskopien?
Jeg vil fortælle at vi presser de lungemedicinske afdelinger meget mere end godt er, fordi de skal udrede for kræft næsten inden patienterne er blevet syge. Og pga de mange, mange kræftudredninger de skal lave, så bliver der ikke tid til at lave en helt simpel undersøgelse som en lungefunktionsundersøgelse, som kunne have stillet diagnosen i tide.
Jeg vil fortælle, at det har kostet mange tusinde kroner for danskerne, at Jens har været indlagt så mange gange med infektion. Indlæggelser der måske kunne have været undgået, eller i hvert fald reduceret i antal ved en tidligere diagnose.
Jeg vil fortælle at der dør ca. 3600 danskere årligt af lungekræft, mens der dør ca. 5900 danskere årligt af KOL. Alene KOL-patienter koster samfundet omkring 3 mia. om året.
Og jeg vil fortælle at kommer vi så sent med at stille diagnosen, så venter der ofte måske 10-15 år med svære, dybt invaliderende gener af en kronisk sygdom.

Skal vi ikke snart komme ud og finde og hjælpe alle de danske Jens’er?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *