Vi sidder her i regn og rusk, og mens den ene storm efter den anden passerer Danmark er der ikke mange af os der tænker på de gener der venter lige om hjørnet. Men alle allergikerne i Danmark bør netop lige nu tænke på, at inden længe er luften fyldt med pollen, og er du birkepollenallergiker, eller allergisk overfor andre træpollen, såsom f.eks. hassel, eg, el, bøg eller avnbøg, så er det netop nu du skal i gang med din allergimedicin. Græspollenallergikerne kan stadig vente lidt med at starte på medicinen.
Hvert år, når pollentallene har nået nye højder, strømmer det ind med henvisninger på patienter, der igen oplever at blive hårdt ramt. Desværre er der også patienter der aldrig bliver henvist, enten fordi de ikke ved at der er gode muligheder for at få hjælp, eller fordi egen læge, uvist af hvilken grund, ikke vil henvise, enten fordi de ikke mener jeg kan gøre det bedre, eller fordi de mener at allergivaccination er for dyrt. Og det er rigtig ærgerligt.
Jens på 45 år havde i mange år haft ret voldsom
birkepollenallergi. Han havde svære gener i april måned, nogle gange måtte han
sygemelde sig fra arbejdet som skolelærer, fordi han simpelthen ikke kunne se
ud af øjnene fra første birkepollen kunne måles i luften. Han følte at hans
øjne var fyldt med grus, de var røde, hævede, og han var udtalt lysfølsom,
havde solbriller på på arbejdet, til stor morskab for hans elever, der syntes
at han lignede en mafioso.
Jens havde siden teen-age alderen hvert år fået en indsprøjtning med
binyrebarkhormon. Det tog prompte generne, men nu var han gamle læge gået på
pension, og den nye læge ville ikke give ham indsprøjtningerne. En helt korrekt
vurdering.
Jens havde så prøvet at købe forskellige slags håndkøbspræparater på apoteket,
men lige lidt hjalp det. Og nu var han efterhånden desperat, for hvor han de
tidligere år kun havde haft generne i april måned, hvor birken springer ud, så
havde de første symptomer nu meldt sig i februar, i forbindelse med hassel, som
er meget i familie med birk.
Jens sad overfor mig og ville egentlig bare gerne have en
indsprøjtning med binyrebarkhormon, men det kunne jeg ikke tilbyde ham, da det
ikke længere er en anbefalet behandling, pga risikoen for bivirkninger i form
af udvikling af diabetes og af knogleskørhed.
Jens følte i første omgang at slaget var tabt, for han havde i mange år fået at
vide, at man så ikke kunne gøre det bedre. Men det er ikke korrekt.
Da vi allerede var i gang med hasselsæsonen og birkepollensæson nært forestående, var løsningen ikke at starte Jens op i allergivaccination lige nu. Løsningen blev at få ham sat i gang med 2 slags tabletter, øjendråber og næsespray. Og det var på høje tid, for behandlingen har bedst effekt når man får den iværksat senest en måned før forventet sæson, altså FØR man får de første symptomer.
Jens kom betydeligt lettere igennem pollensæsonen end tidligere. Han behøvede ikke længere at sygemelde sig, og solbrillerne var også lagt på hylden. Men han havde svært ved at opholde sig udendørs i længere tid, uden at øjnene voldte ham for meget besvær. Så da vi mødtes til ny konsultation efter sæsonen, blev Jens sat i gang med allergivaccination med tabletter. Han fik første tablet (under tungen) i klinikken, og skulle så hæve recepter på apoteket herefter, og selv tage en tablet under tungen dagligt.
Prisen for allergivaccinationen tror mange er skyhøj. Selvfølgelig er det mange penge at bruge på tabletterne, men der er tilskud til dem, og hvis man også er medlem af sygesikring Danmark får man yderligere tilskud derfra. Så gennemfører man et 3-års forløb koster det ca. kr. 250 om måneden i gennemsnit.
Tabletvaccine findes også til patienter der er allergiske overfor græspollen og overfor husstøvmider, og det er en nem måde at gennemføre en vaccine på, da man kun behøver komme til opstart. Herefter tager man selv derhjemme, og efter første sæson vurderes om der har været effekt. Effekten er ikke at fjerne allergien, for det lader sig ikke gøre. Nej, effekten er at man får færre symptomer, og det gør heldigvis langt de fleste. Denne form for vaccine kalder man SLIT = Sub-Lingual-Immun-Terapi. Sublingual betyder ”under tungen”, det er der tabletten placeres og den opløser sig meget hurtigt. Immunterapi betyder jo egentlig blot at man ”snyder” ens immunforsvar til ikke at reagere så voldsomt på de ting man er allergisk overfor. Patienterne vil ofte kunne klare sig med vanlig behandling i sæsonen.
Der findes også såkaldt SCIT, det står for Sub-Cutan-Immun-Terapi, hvor Subcutan betyder ”under huden” og er vaccination med indsprøjtninger. Når man får denne form for vaccine, så skal man møde op hver gang til injektionen, og man skal sidde til observation i en halv time før man får lov til at gå.
Det gør det meget lettere at blive vaccineret med tabletter. I min klinik møder man til kontrol efter første sæson til vurdering af om der har været effekt. Har man haft færre symptomer, så har det virket og der fortsættes i fulde 3 år i alt. Hvis ingen effekt stopper man vaccine-behandlingen her. Det samme med injektionsbehandlingen. Kun ved allergi for bi og hvepse giver man injektioner i 5 år. Til bi og hvepse er der ikke udviklet tabletvaccine, men indsprøjtningerne er meget effektive. Man skal KUN vaccineres mod bi eller hveps hvis man har haft en meget svær reaktion. Man skal have blodtryksfald, besvimelse, eller anden svær reaktion. En stor hævelse indikerer ikke at man skal vaccineres.
Jens kom til kontrol efter sommerferien, hvor vi startede ham op i tabletvaccine. Han tog også sin vanlige behandling med opstart i god tid før næste sæson, og han kom igennem med meget få symptomer. Så Jens var særdeles glad, han havde haft den bedste sæson i mere end 30 år. Så han skal fortsætte i fulde 3 år. Ingen ved om effekten varer i mange år eller kun i få. Men vi ser at effekten ofte er langvarig, dvs. mange år.
Jens havde kun én bemærkning da han var igennem første sæson; ”hvorfor er der ikke nogen der har fortalt mig om denne mulighed før?”