Vi skal lære at leve med Coronavirusset

Her i denne tid, godt et halvt år efter at DK blev ramt af nedlukning grundet Covid-19, må vi alle sande, at virusset er iblandt os, og vi må alle indstille os på at det vil tage flere år, før vi finder en stabilitet i dette.
I mit daglige arbejde ser jeg mange patienter som er i risikogruppe for alvorligt sygdomsforløb, i fald de skulle blive ramt af Covid-19. En del af dem er fortsat meget angste for virusset, nogle tør ikke begive sig udenfor en dør, andre har lært at leve med det og tager forholdsregler i form af afstand og god håndhygiejne, og en sidste gruppe ser stort på det hele, og mener at det blot drejer sig om en lille snue, som vi jo alle bare skal se at blive smittet med, jo hurtigere jo bedre.

Nettet, specielt de sociale medier flyder over med kommentarer. Mange synes det er for meget med mundbind, andre lader hånt om at holde afstand, og bliver voldsomt sure når man påpeger det. Andre holder fester, selv om myndighederne beder os om at udsætte disse.

Man kan diskutere til solen brænder ud, som en kendt politiker en gang udtalte, men én ting er sikkert; vi skal ALLE hjælpe med at få smitten bragt ned, vi er i samme båd alle sammen, så lad os nu stå sammen.

Specielt de mange, der efterhånden har været smittet med corona, og haft et langt og besværligt Covid-19-forløb skylder vi at tage dette meget alvorligt. For selv om at Covid-19 for mange kan være overstået på få dage, så er et efterhånden stort antal danskere ramt af senfølger efter infektionen. Og deres liv er blevet vendt til et helvede.

Jeg har efterhånden set en del patienter i min klinik med sådanne senfølger. Og de er mange. Disse senfølger rammer fuldstændig tilfældigt ned, også på unge og tidligere helt raske. Måske det skyldes en form for defekt i immunsystemet, det er det sidste nye der er kommet frem. Men følgerne der kan være tale om, er hukommelsesproblemer, hovedpine, svær åndenød, konstante smerter i brystkassen, påvirkning af hjertet, nedsat appetit, kvalme, ondt i maven, forhøjede levertal, muskelsmerter, føleforstyrrelser, ændret smags- og lugtesans
Ingen kan svare på hvornår disse senfølger igen forsvinder, eller OM de forsvinder eller bliver mindre med tiden. I starten troede vi at det var forbigående, men meget tyder på at det kan være blivende. Derfor er der nu oprettet en klinik for disse patienter, så de kan blive vurderet centralt på Universitetshospitalet med mange forskellige faglige specialister ind over.

Jeg har haft en del patienter som især har klaget over at hver eneste vejrtrækning de tager, giver dem fornemmelsen af at de inhalerer ild, de føler det brænder nede i lungerne på dem. Nogle har konstant hovedpine, der forværres hvis de prøver på at passe deres arbejde. Hovedpinen er voldsom, migræneagtig, og medicin kan ikke dulme smerten. Andre har fornemmelsen af at musklerne brænder indvendig og de kan ikke rigtig føle berøring af huden. Og en del har sagt at de skal have ting og færdigheder de tidligere kunne uden overhovedet at tænke på det, repeteret hver gang de skal udføre en opgave, da de ikke kan huske hvordan man egentlig gør.

Alt imens dette foregår i DK, ja i hele verden, diskuteres det at det er forfærdeligt man ikke kan rejse frit, rejse på ferie og ligge ved en strand i højt solskin. Det diskuteres at vi skal bære mundbind i offentlig transport, at det sikkert ikke hjælper og bare er noget som idiotiske politikere eller myndighederne har indført for at genere os. Det diskuteres at det er helt uretfærdigt at der indføres max antal deltagere til fester, for det burde myndighederne have fortalt os for en måned siden. Jamen, prøv lige at følge med i Nyhederne, se hvordan smitteantallet stiger for hver dag. Og alt imens holdes der fester alligevel, fester som politiet skal ud at lukke ned for, fordi nogle bare ikke vil gøre som vi alle bliver bedt om, for at få dette i bero hurtigst muligt. Men netop ved disse fester kan man jo risikere at være den der bringer smitten videre, og dermed udsætter sig selv, sin familie og andre for en alvorlig fare for at få blive smittet og måske få et svært sygdomsforløb.

Og i den anden ende, er der dem der bliver testet for Covid-19 med jævne mellemrum. Hvorfor? Fordi vi kan teste behøver vi ikke misbruge det og derved være medvirkende til at de der virkelig behøver en test, enten fordi de har symptomer, eller har været tæt på en smittet, ikke kan få foretaget testen, men må vente unødigt længe, og derfor ikke kan gå på arbejde i tiden op til testen og svaret på den. Også her kræves der klare retningslinjer, så man ikke bare pr. automatik lader sig teste hver uge, hver 14. dag, eller for nogles vedkommende dagligt, bare fordi man kan. Der skal være et formål med testen, og det er der ikke i det som vi ser nu. Det er misbrug.

Så vi må alle lægge os i selen. Vi skal omgås hinanden med omtanke. Bære det mundbind og holde den afstand til andre som vi bliver bedt om. Vi skal sikre fortsat god håndhygiejne. Vi skal kun lade os teste for smitte, når der er grund til det. En test kan ikke bruges forebyggende. Og når vaccinen kommer, så skal vi alle lægge arm til og få den, så hurtigt som muligt.

Det skylder vi alle de mange derude, der i dag døjer med senfølger efter et svært Covid-19 sygdomsforløb.

4 tanker om “Vi skal lære at leve med Coronavirusset”

  1. Vi skal kun lade os teste når der er en grund til det? Og hvornår er der så det? Hvorfor er der sat testtelte op over alt, hvor man kun må komme, hvis man IKKE har symptomer. Det er totalt flimrende udmeldinger, som ingen vil kunne forstå. Først skal så mange som muligt lade sig teste i teltene, her taler vi raske personer. Og det er stadig kun raske personer, der må komme til test der.
    Jeg synes nok, at man ikke skal komme rendende hver eller hveranden dag, men ligefrem at sige at det er misbrug at lade sig teste i teltene, hvis man ikke har symptomer, det er jo galimatias, netop fordi man ikke må komme der, hvis man har symptomer. Og hvem ved egentlig, om man har været tæt på en smittet?

    1. Kære Helene
      Man skal lade sig teste hvis man har symptomer, hvis man har været i nær kontakt med en der er konstateret smittet, ved udbrud på skoler o.l, og hvis man skal til undersøgelse ved læge/tandlæge/sygehuse, og der er et krav fra disse instanser om at der skal foreligge en test før undersøgelse.
      Det vi ser i dag er mange der går fast hver uge eller hver 14. dag. Og det mener jeg er misbrug. Her er der nemlig ikke grund til test. Det er falsk tryghed. Og disse mange unødvendige tests skaber lange køer og lang ventetid for alle, også dem der skal vente med at komme på arbejde til negativ test foreligger

  2. Man må ikke komme til testteltene, hvis man har symptomer. Ingen ved, om de har været i nærheden af en smittet, hvis de har været uden for hjemmet. Da teltene blev opført, blev så mange som overhovedet muligt bedt om at lade sig teste, så man kunne danne sig et billede af, hvor mange der var bærere af smitten uden at have symptomer. Men sådan er det åbenbart ikke mere? Selvfølgelig skal man ikke komme ustandselig. Min mand og jeg blev testet da teletene blev opført, fordi vi opfattede det som en samfundstjeneste. Nu bliver folk bedt om at holde sig væk? Eller er der fra officielt plan kommet noget om dette?

    1. Kære Helene
      Testteltene er til dem der har været sammen med en der er smittet. Det er ikke nok bare at være i nærheden, man skal være tæt på vedkommende i minimum 15 minutter for at risikere smitte. Så det er til dem i din familie eller omgangskreds, hvis der er en smittet der og man har været sammen med vedkommende. Og det er til dem der arbejder et sted hvor der er fundet smitte, såsom skoler o.l.
      Det er ikke meningen at det skal misbruges som nu, hvor mange bliver testet hyppigt, bare “for en sikkerheds skyld”.
      Og det står meget klart i Sundhedsstyrelsens retningslinje, for hvem der skal testes og hvornår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *