”Kan dit næste blogindlæg ikke handle om at astmamedicin ikke altid er doping?”
Anette på 48 år sad i stolen og så alvorligt på mig da hun sagde dette. Hun har astma, har haft det i efterhånden nogle år. Hun har allergi, både overfor pollen og overfor husstøvmider. Og hun er diagnosticeret med flere andre kroniske sygdomme såsom reflux = mavesyre i spiserøret, osteoporose = knogleskørhed, en dårlig ryg, muskelgigt og senest har overgangsalderen og alle dens luner ramt hende med voldsom kraft. Så Anette har nok at slås med. Men Anette har taget beslutningen for flere år siden. Hun vil ikke have at hendes kroniske lidelser skal bestemme over hende, hun vil bestemme over de kroniske lidelser. Så hun træner fysisk meget, og har det godt med det. Hun kan mærke, at både ryg, muskler, knogleskørheden og astmaen alle har det bedst når hun træner, både i fitnesscenter og på mountainbikecyklen ude i vort danske landskab. Turen på cykel tager hun ofte sammen med ægtefællen, og begge nyder de motionen, landskabet de cykler igennem, naturen og hinanden. Hun elsker det. Men i fitnesscenteret bliver hun ofte mødt med fordømmende blikke. For hun tager som regel altid et sug eller to af sin hurtigvirkende astmamedicin før hun skal ind og træne. ”Nå, så du tager doping”, siger de fordømmende.
Antidoping Danmark er
en selvejende institution under Kulturministeriet, og de bekæmper brug af
doping indenfor idræt, et arbejde der udføres via forebyggelse og kontrol. Er
man elitesportsudøver på konkurrenceniveau gælder der specielle regler, her
skal der ofte en erklæring til fra lægen om at medicin benyttes pga en astmasygdom.
Og der skal være bevis på at der er en astma, dvs en minimums procentvis
forbedring i lungefunktionen på medicin, eller et fald i lungefunktion når man
provokerer luftvejene med medicin der er fremstillet til dette formål.
Motionsidræt er i mange tilfælde også underlagt dopingkontrol. Og de
kommercielle fitnesscentre kan også være underlagt disse kontroller. Uanset om de er tilmeldt Antidoping Danmarks
kontrol eller ej, så skal de reklamere med det i form af et klistermærke, hvor
der står at man enten har en aftale eller at man ikke har en aftale om
samarbejde med Antidoping Danmark. Hovedformålet med dette samarbejde er godt
og vi skal være glade for at der bliver forebygget, informeret og rådgivet om korrekt
brug af medicin, og vi skal også være glade for at man får fat på dem der
bruger forbudte stoffer, så de ikke skal være rollemodellerne i de forskellige
centre.
Anettes astma har
drillet hende i de senere år. Hun er meget omhyggelig med at tage sin faste
medicin. Her har det været en stor udfordring at finde den korrekte dosering,
for Anette har mange bivirkninger til medicinen, også selv om hun ikke er på
max dosis. Noget af den type medicin der er i hendes ene inhalator giver hende
mange muskelkramper, både i hænder, fødder og lægmuskulatur. Og den selvsamme
medicin skubber til hendes refluxproblem, så hun kan få brænden og svien bag
brystbenet pga syre i spiserøret, en sygdom der også kan forværre hendes astma.
Derfor har vi ikke kunnet skrue op for den faste medicin til den dosis der
holder hendes astmasymptomer helt væk. Men efter en del afprøvninger af
forskellige slags medicin har vi fundet den rette dosis og den rette
kombination af både inhalatorer og tabletter.
Men Anette er nødt til at tage lidt
ekstra af sin hurtigvirkende astmainhalator før hun skal træne. For ellers kan
hun ikke gennemføre sin træning, men må stoppe fordi hun får astmasymptomer. Og
netop denne form for medicin har stor opmærksomhed, idet man i de senere år er
blevet opmærksom på, at professionelle cykelryttere, fodboldspillere, svømmere
med mere har brugt disse stoffer som doping.
Den blå astmamedicin er hurtigvirkende og kan give en kortvarig maximal udvidelse af luftvejene/bronkierne. Når man bliver meget forpustet, som man jo netop gør ved sport med høj intensitet, ja så får man en afkøling og en udtørring af luftvejene. Ved astmapatienter kan dette medføre at deres astma bliver forværret, så i stedet for at skulle stoppe med aktiviteten, så kan man fortsætte med at træne, og opnå alle de fordele der er ved det. For Anette betyder det dels et øget velvære, idet både hendes dårlige ryg bliver styrket, men også hendes muskelgigt, osteoporose og hendes astma alle har det meget bedre og er meget lettere for hende at styre.
Anette har bestemt dårlige dage, hvor astmaen driller hende, så træningen må nedsættes. Og det mærker hun straks som en ulempe, også på hendes andre lidelser. Men hun har for længe siden taget beslutningen om, at hun ikke vil sidde i selvmedlidenhed derhjemme. Hun vil hellere tage kampen op og styre de lidelser hun nu en gang en blevet udstyret med. Så i stedet for at hendes astma styrer hende, så styrer hun sin astma (og de andre sygdomme).
Så astmamedicin er ikke altid doping, ligesom diabetikeren der tager sin insulin heller ikke altid er narkoman. Der er mange regler for brug af forskellige former for medicin, og er man idrætsudøver kan man finde en masse information ved at læse på Antidoping Danmarks hjemmeside (antidoping.dk). Og er du i tvivl, så tal med din læge om det.
Så spørg hellere på en anden måde næste gang I møder en Anette i fitnesscenteret. I stedet for at spørge om det er doping Anette tager, så stil hende spørgsmålet: ” Har du astma? Hvordan fungerer det for dig når du tager medicinen før træningen?” Så kan jeg garantere for at I får mulighed for at tilegne jer en masse, masse viden om astma, håndteringen af astmaen og hvordan det er at træne med en kronisk sygdom. Og med alle de astmatikere vi har i dag, så kender I garanteret alle sammen en der kan bruge denne viden til selv at kunne styre sygdommen. Ellers kender I sikkert svømmerne Mette Jacobsen, Pernille Bluhme og Jeanette Ottesen. Eller håndboldspilleren Casper U. Mortensen, eller tidligere badmintonspiller Morten Frost. De har alle astma, tager medicin, og kan dyrke motion på meget højt niveau.
Så nej, astmamedicin er ikke altid doping. Astmamedicin er nødvendig medicin til astmatikeren.
Astmamedicin ændrer astmatikerens liv.
Livet bliver meget, meget bedre.