Det er bare en lille lungebetændelse…

Det var ordene der faldt fra lægen på en akutafdeling her i DK. Sigrid, som jeg havde besøg af forleden, er 31 år gammel, har i mange år haft en smule pollenallergi, men ikke mere end at hun i birke- og græspollensæsonen har kunnet klare sig med en høfebertablet i ny og næ.

Men denne gang var det anderledes. Hun havde igennem nogle dage haft nogle helt uspecifikke symptomer, som kunne være tegn på en begyndende underlivsbetændelse. Egen læge havde undersøgt Sigrid grundigt, og mente at der var indikation for at behandle med et antibiotikum. Så Sigrid havde i nu et par dage taget antibiotikaen, og symptomerne var hastigt i aftagende. Til gengæld var der nu andre gener, langt mere trælse. Et udslæt havde igennem timer bredt sig til nu stort set at dække hele kroppen. Hun var hævet op i ansigtet, havde ondt i brystet og følte det rigtigt svært at trække vejret. Mavesmerterne og diareen som var begyndt dagen efter gav hende ingen ro, de var der hele tiden, så hun søgte hjælp ved egen læge, der startede behandling med høfebertabletter/antihistaminer i høje doser, på mistanke om at de trælse gener var udløst af den antibiotika, som Sigrid fik. Altså at der var tale om en allergisk reaktion.

Men generne tog til, trods pause med antibiotika udviklede det sig. Hendes øreflipper var helt blålilla af hævelsen, hele ansigtet var voldsomt hævet, udslættet var overalt, mavesmerterne og diareen var uudholdelige, så egen læge valgte at indlægge Sigrid på det lokale sygehus’ akutafdeling.

Her fandt man, at Sigrid havde høj feber, et enkelt infektionstal var forhøjet, CRP, et andet normalt, leucocytter, et tredje forhøjet, eosinofiltal.

Der blev taget røntgen af lungerne, det var helt normalt.

Lægen kom ind til Sigrid og meddelte at der var tale om en lungebetændelse. Sigrid var meget i tvivl om hun skulle tro på denne diagnose, så hun fik spurgt lægen, om ikke det var en allergisk reaktion på den antibiotika hun havde fået. Men det var det ikke, for symptomerne var jo først begyndt et par dage efter opstart på behandlingen, nej det VAR lungebetændelse, så hun skulle bare have noget mere penicillin. Da Sigrid protesterede og fortalte at hun følte sig meget utryg ved denne behandling, blev hun afspist med kommentaren, at ”det vidste lægen bedst”. Og Sigrid var for syg til at diskutere yderligere med lægen.

Efter knapt 4 timers indlæggelse blev Sigrid udskrevet. Med en recept på Penicillin i hånden.

Jeg må sige, at jeg bliver så træt og så ked af det, når jeg hører sådanne fortællinger. For selvfølgelig var der tale om et udslæt på baggrund af at Sigrid var allergisk over for den antibiotika hun fik. Hvor er fagligheden henne i denne historie? Hvorfor hører ingen på patienten, i dette tilfælde Sigrid? Hvorfor er det vigtigste i hele verden, at udskrive patienterne inden de er ordentligt udredt og sat i korrekt behandling? Jeg tror, at risikoen for at blive genindlagt ret hurtigt er meget stor, når patienter sendes hjem uden ordentlig udredning, uden at få den nødvendige behandling og uden at få ordentlig besked på, hvad man fejler, og hvordan man undgår lignende igen.

Sigrid blev henvist til et andet sygehus til udredning for allergi overfor antibiotika. Ila meget kort tid havde man bekræftet at der var tale om allergi for den type antibiotika man havde givet Sigrid, både den hun fik op til indlæggelsen og den hun blev udskrevet med. Men ingen fik det noteret i den rubrik i journalen og i FMK = Fælles Medicin Kort, så alle der skal ordinere medicin kan se dette. Sigrid var informeret, og kunne selv sige at hun ikke tålte disse former for antibiotika, men hvad nu hvis Sigrid blev indlagt igen og var i en tilstand at hun ikke kunne sige noget, og tilfældigvis fik samme type antibiotika?

Imens Sigrid gik til udredning for allergi for antibiotika, fik hun flere allergiske gener. Indtagelse af mælk gav samme gener som hun havde haft ved indlæggelsen, nemlig svære mavesmerter, diare, opkastninger. Hasselnødder gav kløe i munden og fornemmelsen af at halsen hævede op. Så Sigrid spurgte om ikke de også kunne udrede hende for fødevareallergi, alternativt hjælpe med at fortælle hvad årsagen til generne var. Men nej, det var ikke muligt, for hun var kun henvist til udredning for allergi for antibiotika, så det måtte hun tale med egen læge om. En udredning, der normalt foregår på samme afdeling som udreder hende for antibiotikaallergi!

Vi er nu gået i gang med udredning af fødevareallergi. Sigrid har måttet vente i mange måneder på at komme til undersøgelse, for ved privatpraktiserende speciallæge gælder udredningsretten og behandlingsgarantien ikke.

Sigrid var uendelig træt, fysisk træt. Der var nu også tilkommet åndenød ved anstrengelse, ind imellem hoste og lidt piben fra luftvejene. Efterhånden var hun blevet nervøs for at indtage mad, som hun tidligere blot havde kløet i munden af, men nu også fik vejrtrækningsbesvær af. Utrygheden var vokset igennem det sidste halve år, helt siden Sigrids indlæggelse i akutafdelingen. Når nu vi er i gang med undersøgelser, så udreder vi også for astma, og jo, Sigrid havde også astma, og er nu sat i behandling.

De første allergiprøver viste allergi for de pollen, som Sigrid altid har kunnet reagere på, men også reaktion for nødder og mælk, så nu er vi ved at undersøge Sigrid for om det er ægte allergier hun har for fødevarerne eller om det er krydsallergier. Senere venter yderligere tests, der er lang vej endnu, men jeg har lovet Sigrid at vi nok skal nå i mål, og at jeg er med hende hele vejen.  

Og indtil da vil jeg stille dette spørgsmål; ”Hvad i alverden sker der derude???”