I disse moderne tider er det meget populært for firmaer at arrangere teambuilding for deres personale. Disse kan bestå i både indendørs og udendørs kurser, men det generelle formål er at skabe bedre sammenhold, samarbejde, kommunikation og relationer. Af en eller anden grund skal sådanne kurser ofte foregå udendørs, helst i noget der kommer så tæt på primitive ødemarksforhold som muligt.
Mads er 26 år, han er endnu en af mine skønne patienter. Han er en frisk ung mand, har en universitetsuddannelse, sidder i et godt job, som han er vældig glad for, og som han også – så vidt jeg kan forstå på ham – klarer til alles tilfredshed.
Mads har altid grinet lidt af hans dårlige gener, som hans forældre har udstyret ham med, og her tænker han specielt på de helbredsmæssige. Da han var omkring 12 år gammel, fik han en kronisk nyresygdom, det tog han i stiv arm, og heldigvis holder han sig på den gode side af stabilitet i sygdommen, når han er til kontrol.
Da han blev omkring de 20-22 år fik han nu også en kronisk tarmsygdom, colitis ulcerosa, som er en kronisk betændelsestilstand i tarmen, og som har krævet undersøgelser, blodprøver og fast medicinering; en tilstand, som han vil have som en livslang følgesvend. Når Mads bliver presset og bliver lidt stresset, fx i eksamenssituationer eller som nu med deadlines på arbejdet, så kan tarmen godt drille lidt. Også dette tager han i stiv arm, for det kræver blot at der er et toilet i nærheden.
Og så har Mads allergi, overfor græspollen. Det har fulgt ham siden han var helt lille, hele Mads’ familie har allergi, så alle vidste, hvad det var, da Mads i græspollensæsonen begyndte at få røde, hævede, kløende øjne, tilstoppet næse og ind imellem også lidt astma. Også her var Mads nødt til at være heftigt medicineret for at kunne klare sæsonen. Det endte også med, at Mads blev allergivaccineret mod græspollen med tabletvaccine. Det har dæmpet symptomerne meget, men vil aldrig kunne fjerne en allergi. Mads klarer sig dog fint i græspollensæsonen med næsespray, øjendråber, høfebertabletter og inhalationsmedicin. Han kan sagtens være udenfor, men skal ikke sidde midt i en græsmark midt i højsæsonen.
Nu sad Mads overfor mig, og jeg kunne hurtigt mærke på ham, at han var meget ked af det. Og efter lidt snak frem og tilbage stod årsagen også ganske klar: Han skulle med firmaet på teambuilding. Det kan jo i sig selv være en god oplevelse, men i Mads’ tilfælde skulle det foregå ude i naturen, midt i græspollensæsonen. Han skulle sove i telt, noget han aldrig havde gjort før, fordi han altid havde alt for mange symptomer i sæsonen, så telt var ikke noget, der havde tiltalt ham. Og bare ved tanken om at være væk fra et toilet i længere tid havde også sat gang i hans tarmsygdom.
Hvis jeg – som hans allergilæge – skal medicinere ham, så han kan holde til opholdet på græsmarken og i skoven, så er jeg nødt til at give Prednisolon, altså binyrebarkhormon i stor dosis, men det synes jeg ikke vil være rimeligt, idet Mads altid har kunnet undgå dette ved den behandling, han i forvejen får, og ved at opholde sig indendøre mest muligt i de timer på dagen hvor græspollen er meget høj, vaske hår om aftenen før sengetid etc.
Men er det rimeligt? At jeg skal medicinere min patient med særdeles kraftige midler, fordi han skal presses ud i en situation, som han godt kan klare ved at undgå at være udendørs i den allerværste græspollensæson? Og hvad med hans tarmsygdom? Som også vil kunne kræve en mere omfattende behandling, fordi Mads’ stressreaktion over turen allerede havde sat gang i sygdommen?
Jeg er bestemt ikke i tvivl om, at teambuilding er godt og en god måde at sikre bedre arbejdsforhold og relationer på. Men hvorfor skal det som oftest være under primitive forhold og åben himmel? Hvorfor kan man ikke lave kurser på hoteller, hvor der ikke er pollen i store mængder, og hvor man kan sove i en rigtig seng?
Desværre ser vi stadig, at alt for mange er uvidende om, hvad det betyder at have allergi. Man kan ikke ”tænke” en allergi væk, man kan heller ikke gøre som ingenting og trodse alt, man har lært ikke er godt at gøre, fordi der kommer en pris at betale.
Vi kan gøre rigtig meget i dag for vores talrige allergikere. Vi kan behandle med tabletter, næsespray, øjendråber, og vi tilråder, at man prøver at opholde sig der, hvor der er færrest pollen, hvis det er en pollenallergi man har, at undgå pelsdyr, hvis det er der skoen trykker, og at holde støvudsættelse på et minimum, hvis det er støvallergi, man har. Vi vaccinerer rigtig mange, og heldigvis har mange særdeles god effekt af vaccinen, men man kan ikke fjerne allergien. Den er for altid din følgesvend.
Og hvad sagde jeg så til Mads, da han sad der overfor mig? Jeg sagde, at han var nødt til at melde fra til teambuilding så længe den skal foregå under åben himmel.
Næste gang Mads kommer til kontrol, skal jeg høre,
hvordan hans afbud blev modtaget. Og så vil jeg bruge min tid på at fortælle
Mads, at hans fravalg var det helt rigtige at gøre.