I disse dage, hvor
julen er gået på hæld, et nyt år står for døren, og mange af os har fået lidt
for meget af den gode julemad, så er det vigtigt at påpege hvor vigtig kosten,
og læs her; den rigtige kost, er for
dig der er lungesyg.
Vi har i mange år fået prædiket, at vi skal spise grønsager og frugt, og at vi
skal spare på de ting der ”feder”. Specielt har Hjerteforeningen været på banen
her og belært os om mangt og meget. Men somme tider kan dette være den
decideret mest forkerte kost at indtage. Er du lungesyg har du brug for ekstra
proteiner, her skal du indtage 1,5 gram protein pr. kg. kropsvægt. Vejer du
f.eks. 75 kg, så skal du indtage 112,5 gram protein hver dag for at give dine
muskler det brændstof de har brug for. Hvis du indtager f.eks. 100 gram røget
laks, så får du 21 gram protein. Og du skal være opmærksom på dit BMI = Body
Mass Index. Det skal ligge mellem 21 og 30, men er du svækket af din
lungesygdom, så bør det ikke ligge under 25. Du udregner dit BMI ved at gange
din højde med din højde og dividere dette tal op i din vægt. Hvis du er 1,65
meter høj, så er 1,65 x 1,65 lig 2,72. Og 75 kg, divideret med 2,72 givet et
BMI på 27,6.
Kristine på 68 år blev henvist til mig fordi hun igennem 2019 havde fået tiltagende åndenød. Hun havde haft kendt KOL igennem mange år, i hvert fald igennem 15 år, men som hun selv sagde, så havde hun sikkert haft det meget i længere tid, men det var for 15 år siden, at hun erkendte at der var et problem. Hendes læge havde gjort alt det rigtige. Kristine fik hjælp til at stoppe med at ryge, hun fik inhalationsmedicin for at stabilisere tilstanden, og hun blev sendt til træning i kommunen, hvor hun lærte alle de gode principper med at træne musklerne og indtage den rette mad når man er lungesyg. Siden hun var 53 år, hvor sygdommen blev diagnosticeret havde hun vejet 75 kg, og med en højde på 1,74 meter havde hun således et BMI på 24,8. Hun blev forpustet når hun trænede, men hun kendte sin krop godt og vidste at dette var normalt for hende.
Men så fik Kristine pludselig blod i afføringen, og hun blev sendt afsted til undersøgelse. Hurtigt konstaterede man, at er sad en kræftsvulst i tyktarmen, hun blev opereret, alt kræften blev fjernet og hun var hurtigt klar igen til at genoptage sin træning. Men i efterforløbet fik hun et brok i operationsarret. Det var stort, brokket, så det generede hende i mange situationer, og igen blev hun sendt afsted til kirurgerne.
Og det var her det gik galt. For kirurgen meddelte Kristine at hun var for fed, ja, fed var det udtryk der blev brugt. De ville kun operere hende hvis hun tabte sig, helst 10 kg, men mindst 5 kg. Og Kristine gik hjem og gjorde som hun fik bud om. Hun tabte sig 7 kg. Hendes BMI var nu nede på 22,5, og kirurgen ville gerne operere hende. Efter operationen skulle hun dog tage den med ro, hun måtte ikke anstrenge sig, for ikke at ødelægge det gode operationsresultat.
I månederne efter operationen bemærkede Kristine, at hun var meget mere forpustet hvis hun f.eks. skulle gå en etage op, end hun havde været før sit vægttab. Så hun gik til læge. Lungefunktionsundersøgelsen viste det samme, som den havde gjort i mange år, den var på 30 %. Hendes iltning i blodet var fin, den var på 94 %. Hun blev også undersøgt af en hjertelæge, men heller ikke her fandt man årsagen til hendes problem.
Hun er nu undersøgt
hos mig, og jeg kunne heller ikke finde ændringer i forhold til hvad hun
tidligere havde fået målt. Udover på hendes vægt. For Kristine havde tabt sig,
og det hun havde tabt var muskelmasse, ikke fedtvæv. Og musklerne er dem der
skal hjælpe hende når hun anstrenger sig. Hun var normalvægtig før operationen,
faktisk lå hun på vippen til at være undervægtig, for Kristine skal anses for
at være svækket af sin lungesygdom, og så skal BMI helst ligge mellem 25 og 30.
Nu lå det på 22,5.
Der skal kun meget lidt pause til i træningen, og endnu kortere pause til efter
en operation, før man som KOL-patient har halveret sin muskelmasse, og det vil
tage mange måneder at genopbygge. Kristine skal nu i gang med at blive fedet
op, dvs. hun skal indtage mange gram protein dagligt, og hun skal træne
samtidig, for ellers kan genopbygningen af musklerne ikke ske.
Så Kristine er sendt hjem med en kostplan, hun skal spise 6 gange om dagen. Det
kan være svært, så derfor erstatter vi nogle af måltiderne med proteindrikke,
for herved kan hun få et pænt stort indtag af den nødvendige mængde protein.
Alt frugt og grønt er bandlyst indtil videre, det kan hun begynde at spise lidt
mere af, når hun en gang om mange måneder forhåbentlig er i mål, og blot skal
holde vægten.
Kristine er rigtig træt af, at det blev sådan her. Hun synes det er svært med så mange måltider, men hun gør det, fordi hun gerne vil tilbage til hvad hun kunne en gang, nemlig besøge sin datter og dennes familie, der bor på 2. sal. Hun finder meget inspiration på Lungeforeningens hjemmeside, hvor der er mange gode forslag til at få den rette mad, der er også opskrifter. Men det er hårdt slid for hende, og hun er somme tider ved at opgive ævred. Heldigvis har hun en god læge, der bakker hende op og følger hende fremover.
Nu mangler vi så bare at kirurgerne og andet godtfolk både sætter sig ind i dels hvornår man er normalvægtig og dels hvornår man har en patient med en sygdom, som man er nødt til at tage hensyn til også. Vi skal arbejde sammen, på tværs af fag og sektorer, og vi skal søge råd hos hinanden. Det vigtigste vi skal gøre, er trods alt at give vore patienter de bedste betingelser, både før og efter de behandlinger og indgreb vi udsætter dem for.
Og så kan jeg passende sige velbekomme.